Jura Opgaver §

Modul 3 - Jura opgaver

Udarbejdet af Anders, Rebekka, Frederik, Yahea, Simon og Maria

Opgave 1

(inhabilitet, vejledningspligten, repræsentation og aktindsigt)

Case:

Rita Rytter arbejder som sagsbehandler i borgmesterforvaltningen i X-købing Kommune.

Da Rita Rytter en dag møder ind på arbejde, har hun modtaget en e-mail fra Bo Bertramsen, hvoraf fremgår følgende:

Til rette vedkommende i X-købing Kommune.

Jeg er far til Kurt Bertramsen, og jeg ved, at I behandler en sag, hvor han er part. Jeg vil, som den gode og omsorgsfulde far jeg er, gerne bede om aktindsigt i sagen, så jeg kan sikre, at I gør jeres arbejde ordentligt!

Hilsen

Bo Bertramsen

Da der er gået 3 uger, og Bo Bertramsen endnu ikke har hørt noget fra forvaltningen, ringer han til Rita Rytter for at rykke for svar.

Rita oplyser, at hun ikke er forpligtet til at svare ham, da sagen ikke vedrører ham. Hun mener i øvrigt, at han skal lade den voksne søn stå på egne ben!

Bo Bertramsen siger, at han fungerer som bisidder for sin søn, og at han derfor gerne vil se de dokumenter, som forvaltningen måtte have liggende på sønnens sag.

Spørgsmål:

1. Der ønskes en drøftelse af Rita Rytters håndtering af Bo Bertramsens henvendelse, herunder om hendes sagsbehandling lever op til de forvaltningsretlige krav.

• Når Rita modtager mailen fra Bo Bertramsen, som ikke vedrører sagsbehandlingen i borgmesterforvaltningen, skal hun videregive sagen til den rette forvaltning jf. § 7, stk. 2.(Bekendtgørelse af Forvaltningsloven § 7, stk. 2, herefter kaldet fvl.)
• Når Bo ringer til Rita, har hun ikke pligt til at vejlede ham, men bør give ham besked om at hans henvendelse er videresendt til den rette forvaltning. Dette ifølge god forvaltningsskik - som Rita ikke lever op til.
• Som repræsentant for den offentlige myndighed skal Rita bibeholde en objektivitet i sit virke som sagsbehandler.
• Bo har ret til at få svar på sin henvendelse indenfor 7 dage efter at sagen er sendt til rette forvaltning

2. Kan Bo Bertramsen få aktindsigt i Kurts sag?

• Jf. fvl. §9 “Den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter.’’
  Og da Bo Bertramsen ikke er part, men blot besidder, vil han derfor ikke have rettigheder til aktindsigt medmindre han får en fuldmagt.
• Man kan argumentere for, at Rita ikke yder god forvaltningsskik i form af flg.: hun yder vejledning til at informere om at hans anmodning er videresendt. Dette udelukker dog ikke, at hun er forpligtet.
• Offentlighedsloven § 30, nr. 1

3. Kan Kurt Bertramsen få aktindsigt i sin egen sag og i givet fald efter hvilke regler?

• Da Kurt er part i sagen, kan han såfremt han ønsker det, søge om aktindsigt på sin egen sag.
  jf. Fvl § 9. Den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter.

Case: En dag modtager Rita Rytter en e-mail fra Hanne Hansen. Hanne Hansens eksmand er for nylig fremkommet med en række ufordelagtige tilkendegivelser om Hanne Hansen i en sag, som de begge er parter i. Hanne Hansen skriver:

Kære Rita.

Brevet fra kommunen indeholder endnu engang usandfærdige påstande, som du og jeg også talte om i fitnesscenteret den anden dag. Jeg har ingen interesse i at kommentere på hans vrøvl og gå ned på hans niveau. Han er jo tydeligvis kun interesseret i at plukke mig efter skilsmissen og forsøge at få del i mine penge og ødelægge mit renommé.

Jeg går ud fra, at du godt kan gennemskue ham, og at det derfor ikke er nødvendigt, at jeg bruger tid og kræfter på at skrive min version af forholdene? Hvis du mener, at jeg er bedre tjent med at kommentere hans nonsens, skal du endelig tilkendegive det, så skal jeg nok gøre det, eller vi kan tale om det over en lille én i klubben en af de nærmeste dage.

Bedste hilsener Hanne.”

Rita svarer i en e-mail:

Kære Hanne

Det har du helt ret i. Lad sagen ligge. Jeg kender jo din version af sagen. Din eksmand virker som en forvirret stakkel med for meget fritid, og der er derfor ikke grund til, at du bruger mere tid på at komme med din version af sagen. Vær du glad for, at du er sluppet af med ham.

Hilsen Rita

Spørgsmål:

1. Hvilke forvaltningsretlige problemstillinger giver sagen anledning til?

• Når Rita modtager mailen fra Hanne, som ikke vedrører sagsbehandlingen i borgmesterforvaltningen, skal hun videregive sagen til den rette forvaltning jf. fvl. §7, stk. 2.

• Hvis sagen skulle behandles i denne forvaltning var Rita Jf. fvl. § 3, pkt. 1 om inhabilitet, inhabil. I og med at Rita har personlig interesse i sagens udfald, når det er hendes veninde, der har henvendt sig om en sag angående dennes eksmand.
• Rita skal af disse årsager forholde sig til fvl.§ 3, stk.2 der siger, at den der er inhabil i en sag, må ikke træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af pågældende sag.
• Rita har pligt til at informere lederen om at hun er inhabil - se fvl § 6, stk. 1
• Rita har notatpligt til at nedskrive hvad Hanne har sagt til hende.  jf. offentlighedslovens § 13(Offentlighedsloven, § 13, herefter ofl.) Hvis Rita skulle behandle denne sag, skulle hun bede Hanne om at ringe dagen efter når Rita er på arbejde, da det ikke skal foregå ude i fritiden. Når Hanne så ringer, har Rita pligt til at notere ned hvad der siges.

Refenceliste

Bekendtgørelse af Forvaltningsloven, LBK nr 433 af 22/04/2014

Offentlighedsloven, LOV nr 606 af 12/06/2013

Opgave 2

(Sagens oplysning mv. - officialprincippet, tavshedspligt, indhentelse og videregivelse af oplysninger)

Case:

Da Rita Rytter møder ind på sit arbejde en mandag efter sommerferien ser hun, at der på kollegaen Yvonne Yvettes bord ligger en sag med navnet ”Belinda Bugge” skrevet med tusch på forsiden.

Rita studser lidt over dette, da hun er private venner med Belinda Bugges forældre og ikke kan forstå, hvorfor der er en sag inde ved forvaltningen på Belinda. Hun undrer sig over, hvad sagen vedrører.

Rita Rytter har ikke ansvaret i den konkrete sag, men hun bliver alligevel så nysgerrig, at hun slår Belinda op i X-købing Kommunes sagsstyringssystem for at se, hvad sagen handler om.  

Af sagen fremgår det, at Belinda Bugge er i gang med et behandlingsforløb for alkoholmisbrug. Rita Rytter er overbevist om, at Belindas forældre ikke kender til dette, og hun vil derfor gerne hjælpe. Hun har i mange år været gode veninder med Belinda Bugges mor.

Ritta mener, at Belindas mor har ret til at vide, hvad der sker med datteren. Belinda Bugge er 23 år og bor for sig selv.

Rita Rytter tager en kopi af alle sagsakterne og sender dem til Belindas mors hotmail-adresse, så hun har dem hurtigt.

Rita Rytter skriver bagefter en e-mail til kollegaen Yvonne Yvette, hvoraf fremgår, at hun godt kan overtage sagen, da hun kender familien godt i forvejen, og at det derfor nok er lettere for hende at få sagen behandlet.

Spørgsmål:

1. Hvilke forvaltningsretlige problemstillinger giver Rita Rytters sagsbehandling anledning til?

• Problemstillingen her: hun må ikke snage i en sag - hun må heller ikke snage/anskaffe oplysninger end hun har brug for. (Bekendtgørelse af Forvaltningsloven § 32, herefter kaldet fvl.) Officialprincippet her er til for at beskytte borgeren. Rita læser en sag, som ligger på en kollegas bord, hvilket betyder at sagen ikke er undersøgt til bunds af Rita, hun ved ikke hvilke oplysninger kollegaen har på borgeren. (Persondatalovens § 5, herefter kaldet pdl.)  
• Det er ikke tilladt at snage jf PDL § 5 samt FVL § 32. At snage kan medfører advarsel eller påtale overfor den pågældende sagsbehandler. FVL §3, nr.5, stk.3 - det er ikke ikke lovligt at tilegne sig materiale, hvor sagsbehandleren er inhabil. Rita vil desuden skulle overholde notatpligten jf. OFL § 13 Stk. 2, hvorved hun har pligt til at noter.
• Da Rita sender oplysninger til Belindas mor, bryder hun også sin tavshedspligt. jf. fvl. § 27, stk. 1, pkt. 1
• Havde sagen været sendt til Rita direkte, ville hun blive erklæret inhabil, da hun kender Belindas forældre jf. fvl. § 3, stk. 1, pkt. 1 og §3, stk. 3.
• Det er ikke god forvaltningsskik at Rita videresender oplysninger om Belindas sag til Belindas mor, da Belinda er 23 år og dermed voksen og at der ikke er berettiget om særlige forhold der gør, at moderen skulle fungere som aktiv værge på trods af hendes alder. Hvilket resulterer i at moderen ikke ret til sagsdokumenter jf. fvl.§ 9

2. Hvilke persondataretlige problemstillinger giver Rita Rytters sagsbehandling anledning til?

• Rita har tavshedspligt jf. fvl. § 27 Stk. 1 Nr. 1.
• Rita må ikke videresende personoplysninger til en ikke sikker email - er som at sende et åbnet postkort. E-mailen skal signeres og krypteres, men man skal sørge for at modtageren kan åbne den.
• I det kun henvender sig til Belindas mor pr. e-mail, hvor hun sender fortrolige følsomme personoplysninger videre til en privat person uden hjemmel. Der er ligeledes brud på straffelovens § 152. Alkoholmisbruget er jf. PDL §7 en følsom personoplysning Der skal i forbindelse med Rita Rytters sagsbehandling lægges vægt på god databehandlingsskik jf. PDL §5, stk. 2. Personoplysninger vedr. Belinda er desuden ikke længere interne dokumenter fra det øjeblik hvor Rita sender en mail ud af myndigheden. Herved vil det senere være muligt at søge aktindsigt i det omtalte dokument jf. OFL §7, hvoraf det fremgår at enhver kan søge aktindsigt i en myndigheds dokumenter der er oprettet som led i administrativ sagsbehandling i dens virksomhed.
• Vi må som udgangspunkt gå ud fra at Belinda har givet samtykke til at Xkøbing må indhente og bruge hendes oplysninger i sagen. Men da Rita videregiver disse oplysninger til Belindas mor som i denne sag må ses som “fremmed”, overtræder hun persondataloven jf. § 8 , stk. 2, pkt. 1.(Persondataloven § 8. stk.2 , pkt. 1,  herefter kaldet pdl.)
• Desuden er Rita ikke en gyldig sagsbehandler i og med den metode hun anvender til at anskaffe sig sagen er ulovlig, jf. pdl. § § 28, stk. 1, pkt.1. og 41 stk. 1
• Notatpligt - Offentlighedslovens § 13, stk. 2
• Aktindsigt § 7

3. Kan Rita Rytter behandle sagen omkring Belinda Bugge? Begrund jeres svar.

• Nej, Rita kan ikke behandle sagen omkring Belina. Hun er inhabil fordi hun har personlig relation til moderen til Belinda, jf. fvl. § 3, stk. 1, pkt. 1 og §3, stk. 3. Desuden har hun tavshedspligt, jf. fvl. § 27, stk. 1, pkt. 1.

Referenceliste Monberg, Therese. (2015). Sagsbehandling. Hans Reitzels Forlag Bekendtgørelse af Forvaltningsloven, LBK nr. 433 af 22/04/2014 Persondatalov, LOV nr 429 af 31/05/2000

Opgave 3:  

(journalisering, notatpligt og at skrive en afgørelse)

Case:

Rita Rytter er i gang med at gennemse en række forskellige sager, som en sygemeldt kollega har overdraget til hende.

En af sagerne, J.nr. 2016-0309, lå med en seddel, der hang fast med en clips.

På sedlen stod der: ”INTERNT– notat: Problematisk samtale med borger i dag. Tror ikke der er meget at stille op. Borgeren kan slet ikke forstå, hvad det er jeg siger. Jeg magter det ærlig talt ikke mere!”.

Rita er i tvivl om, hvorvidt oplysningerne på sedlen burde være noteret på sagen.

Rita bruger et par uger på at sætte sig ind i de sager, som hun har overtaget fra den sygemeldte kollega, og hun får derfor stort set ikke tjekket sine e-mails.

3 uger senere går hun i gang med at kigge sine e-mails igennem. I hendes indbakke ligger bl.a. en e-mail fra Hans Hansen, som ansøger om tilladelse til at opføre en carport på 32 m² 1,5 m fra skel mod naboen. Carportens længe mod skel til naboen udgør 12,8 m. Mailen er modtaget for 14 dage siden.

Rita udfærdiger følgende afgørelse til Hans Hansen:

Kære Hans Hansen

Vi har modtaget din ansøgning om tilladelse til at bygge en carport.

Vi kan desværre ikke bevilge dig en byggetilladelse.

Venlig hilsen Rita Rytter

Spørgsmål:

1. Skal oplysningerne på sedlen noteres på sagen?

• Da der er tale om et internt notits, sagsbehandlere imellem, som ikke nødvendigvis har relevans for sagen, skal det ikke noteres og inddrages i sagsakten og er dermed ikke underlagt offentlighedslovens § 13 (Offentlighedsloven, herefter kaldet Ofl.)

2. Ritas afgørelse til Hans Hansen lever ikke op til de forvaltningsretlige krav. Hvorfor ikke?

• I henhold til Forvaltningsloven § 24 stk. 2.(Bekendtgørelse af forvaltningsloven, herefter kaldet fvl.) afgiver Rita ikke den krævede henvisning til hvilke retsregler der danner grundlaget for den truffet afgørelse.
• Rita har desuden ikke agtet at vedlægge en klagevejledning, såfremt at Hans er utilfreds med afgørelsens udfald, jf. Fvl § 25

3. Skriv en afgørelse til Hans Hansen, hvori han får afslag på anmodningen om byggetilladelse. Afgørelsen skal leve op til de forvaltningsretlige krav hertil. I skal anvende bilag 1 (Uddrag af byggeloven) og bilag 2 (Uddrag af byggereglementet).

• Emne: Afgørelse på opførelse af carport.
  Vedhæftet: Byggereglement af 2015/BR15) + Uddrag af Byggeloven 
  
  
  Kære Hans Hansen
  Vi har den 10.februar 2017 modtaget din ansøgning om tilladelse til at bygge en carport.
  Vi har jf. Byggereglement af 2015 stk. 2. vurderet at din bebyggelse af carport er 1 m for tæt på skellet til naboens matrikel og vi meddeler dig derfor at vi ikke kan give dig tilladelse til din bebyggelse. 
  Såfremt du er villig til at ændre dine byggemål, så de overholder Byggereglement af 2015, stk. 2., vil vi være klar til at revidere din sag, i den sammenhæng bedes du fremsende en ny ansøgning, med de relevante oplysninger.
  Klage
  Hvis du ikke er tilfreds med afgørelsen, har du mulighed for at afgive en klage. Klagen skal indeholde dine oplysninger samt en begrundelse for klagen og skal være Teknik og naturforvaltningen i hænde senest 14 dage fra modtagelsen af dette brev. 
  Jf. Bygningsreglementet 2015(BR15) 1.14 stk. 1, kan en eventuel klage over sagens afgørelse endvidere blive forelagt kommunalbestyrelsen som herefter vil behandle klagen.

J.f  Bygningsreglementet 2015(BR15)  (1.14, stk. 1)

Klage over kommunalbestyrelsens afgørelse skal ske til statsforvaltningen, jf. lov om regional statsforvaltning. Statsforvaltningens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Der er kun mulighed for at klage over en afgørelse truffet af kommunalbestyrelsen, hvis afgørelsen omfatter retlige spørgsmål, dvs. at der ikke kan klages over en kommunalbestyrelses skønsmæssige afgørelser. Fristen for at klage er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt.

Klagemyndighedens afgørelse kan indbringes for domstolene inden 6 måneder efter den dag, beslutningen er meddelt, jf. byggelovens § 25. - Se vedhæftede bilag

Med venlig hilsen

Rita Rytter

Teknik og naturforvaltningen

Xkøbing Kommune

Tlf.: 22 22 22 22

4. Hvilke forvaltningsretlige problemstillinger giver casen i øvrigt anledning til?

• Vi har haft et stort tvivlsspørgsmål med svartiden, dog kan vi ikke finde noget information der underbygger hvor lang tid der må gå.
• Desuden kan det på det anfægtes, at god forvaltningsskik  på bliver ydermere tilsidesat.

Referenceliste:

Bekendtgørelse af forvaltningsloven, LBK nr.433 af 22/04/2014

Byggeloven (LBK nr. 1185 af 14/10/2010, senest ændret ved lov nr. 386 af 27/04/2016)

Uddrag af bygningsreglement 2015 (BR15)

_________________________________________________________________________

Bilag 1:

Uddrag af byggeloven (LBK nr. 1185 af 14/10/2010, senest ændret ved lov nr. 386 af 27/04/2016)

§ 23. Kommunalbestyrelsens afgørelser truffet i henhold til denne lov kan, for så vidt angår retlige spørgsmål, påklages til statsforvaltningen, jf. dog § 12, stk. 7, § 16 C, stk. 4, og § 18 A, stk. 4.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan i øvrigt ikke påklages til anden administrativ myndighed. Statsforvaltningens afgørelser efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan påklages af afgørelsens adressat og andre, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Danske Handicaporganisationer og medlemsorganisationer heraf er tillige berettiget til at påklage kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende handicapforhold.

Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at påklage ikke kan ske i sager vedrørende bestemmelser af underordnet eller mindre indgribende betydning.

§ 24. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan, når ikke andet er bestemt, påklages til statsforvaltningen inden 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2. Afgørelser, som kan påklages, skal indeholde oplysning om, til hvilken myndighed klage kan ske, og om fristen for indgivelse af klage.

Stk. 3. Klage over et af kommunalbestyrelsen givet pålæg fritager ikke for at efterkomme dette. Dog kan klagemyndigheden bestemme, at en klage skal have opsættende virkning.

Bilag 2:

Uddrag af bygningsreglement 2015 (BR15)

2.2.6 Garager, carporte og lignende mindre bygninger

Bestemmelse	Vejledning
Stk. 1 Følgende bygninger skal overholde bestemmelserne i kapitel 2.2.2 og 2.2.3, men kan dog opføres nærmere skel, vej og sti end 2,5 m: 1) Garager og carporte. 2) Overdækkede terrasser, som ikke er hævet over terræn. 3) Drivhuse, skure og lignende mindre bygninger til udhusformål. 4) Lagertanke for fyringsolie og lignende installationer, som er nødvendige til selve bygningens drift. 5) Teknikhuse til elektroniske kommunikationsnet eller tjenester.	(2.2.6, stk. 1) Bestemmelsen omfatter bygninger til udhusformål, herunder fyrrum, samt lagertanke for fyringsolie og lignende installationer, som er nødvendige til selve bygningens drift og andre udhusbygninger, der normalt vil kunne opføres som fritliggende bygninger. Bestemmelsen omfatter alene garager, carporte og lignende mindre bygninger, der opføres i tilknytning til en primær bebyggelse. Bestemmelsen omfatter ikke bygninger, der anvendes til beboelse, køkken, WC eller bad.
Stk. 2 Opføres bygningen nærmere skel mod nabo, vej og sti end 2,5 m, skal betingelserne i nr.1-4 være opfyldt. 1) Ingen del af bygningens ydervægge eller tag, inklusiv eventuel brandkam, må inden for en afstand af 2,5 m fra skel være højere end 2,5 m over terræn eller det for bygningen fastsatte niveauplan. 2) De sider, der vender mod skel mod nabo og sti, må ikke have en større samlet længde end 12.0 m. Kun bygningens længste side mod skel medregnes. 3) Der må ikke udføres vinduer, døre eller lignende åbninger imod skel mod nabo og sti. 4) Tagvand skal holdes inde på egen grund.	(2.2.6, stk. 2) Opfylder byggeriet ikke alle bestemmelsens betingelser i nr. 1-4 skal byggeriet behandles efter helhedsvurderingen i kapitel 2.3. Bestemmelsen omfatter alle sekundære bygninger i skel, også bygninger omfattet af kapitel 2.2.7. (2.2.6, stk. 2, nr. 1) Inden for 2,5 m fra skel må bygningerne ikke være højere end 2,5 m. Fra 2,5 og videre ind på grunden må højden ikke være over 1,4 x afstanden til skel mod nabo og sti. (2.2.6, stk.2, nr. 2) Udhæng udover 0,5 m medregnes til bygningens længde. Længden af en carport måles 0,5 m inden for tagfladens begrænsning.

1.14 Klage

Bestemmelse

Vejledning

Stk. 1 Der kan klages over kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende reglementets bestemmelser i overensstemmelse med byggelovens §§ 23 og 24. Klagemuligheden gælder kun de forhold, der er behandlet af kommunalbestyrelsen, jf. kap. 1.3.1, kap. 1.3.2 og kap. 1.5, stk. 5.

(1.14, stk. 1) Klage over kommunalbestyrelsens afgørelse skal ske til statsforvaltningen, jf. lov om regional statsforvaltning. Statsforvaltningens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Der er kun mulighed for at klage over en afgørelse truffet af kommunalbestyrelsen, hvis afgørelsen omfatter retlige spørgsmål, dvs. at der ikke kan klages over en kommunalbestyrelses skønsmæssige afgørelser. Fristen for at klage er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagemyndighedens afgørelse kan indbringes for domstolene inden 6 måneder efter den dag, beslutningen er meddelt, jf. byggelovens § 25.

Opgave 4:

(persondataloven)

Case:

Ritta Rytter er rokeret internt i X-købing kommune, og hun arbejder ikke længere ved borgmesterforvaltningen. Hun sidder nu i kommunens socialforvaltning.

Rita modtager en dag en anonym anmeldelse om socialt bedrageri vedr. Preben Petersen. Det fremgår af anmeldelsen, at Preben modtager ydelser som enlig, men reelt har han en kæreste, som bor hos ham fast. Rita har ikke tid til at undersøge sagen nærmere, så hun lader anmeldelsen ligge, og hun får først kigget på den igen efter 2 måneder, hvor hun kontakter Preben og oplyser ham om anmeldelsen.

Socialforvaltningen i X-købing har medvirket i et stort tværkommunalt projekt, hvor der på tværs af kommunerne er sammenlignet oplysninger omkring personer, der modtager behandling i sorggrupper. Formålet med sorggrupperne er at få folk, der har mistet en nærtstående, hurtigt tilbage i arbejde. Det viser sig, at X-købing kommune klarer sig rigtig godt i undersøgelsen og har en succesrate på over 85 %.

Rita har fået til opgave at præsentere det fine resultat på kommunens hjemmeside. Rita linker derfor til den liste, som kommunen har sendt ind til brug for undersøgelsen.

Spørgsmål:

1.    Hvilke persondataretlige problemstillinger giver casen anledning til?

Preben Petersen:

-          Rita ser først på sagen efter 2 måneder, og hun får derfor ikke journaliseret noget omkring den før efter de 2 måneder. Jf. Offentlighedsloven(herefter kaldet OFL) § 15, stk. 2, skal modtaget dokumenter journaliseres hurtigst muligt efter modtagelsen. 

-          Når Rita modtager en anmeldelse på Preben skal hun jf. Persondatalovens(herefter PDL) § 29, har hun oplysningspligt over for Preben omkring anmeldelsen af ham.

-          Jf. §10 i Retssikkerhedsloven(herefter kaldet RAL) og officialprincippet - retssikkerhed for borgeren: her at Preben er informeret om at han er oplyst om sagen, så myndigheden kan træffe en afgørelse. Dog skal han ifølge RAL §10 kun kontaktes hvis der er konkret mistanke om lovovertrædelse.

Tværfagligt projekt: 

-          Rita må ikke dele den liste som kommunen har anvendt i undersøgelsen, grundet at den indeholder personfølsomme data. Dog må Rita må gerne anvende resultatets oplysninger, hvis, det ikke indeholder personfølsomme oplysninger.

-          Jf. PDL § 8, stk. 2 må Rita ikke dele gruppernes personfølsomme oplysninger uden at der er givet samtykke hertil. 

-          Jf. Forvaltningsloven §27 stk. 1, må Rita ikke dele listen som kommunen har anvendt i undersøgelse, da den indeholder personfølsomme oplysninger.

2.    Redegør for reglerne om behandling af personoplysninger.

-          Jf. PDL §§ 5-14 tydeliggøres hvordan behandlingen af personoplysninger behandles med hjemmel i lovgivningen.

-          Jf. PDL § 5 er der fastsat en række generelle principper for behandlingen af personoplysninger, alle disse skal overholdes.(Høilund, 2015, s.23-24)

-          Princippet om god databehandlingsskik

-          Princippet om formålsangivelse og saglighed

-          Proportionalitetsprincippet

-          Princippet om god datakvalitet

-          Tidsbegrænsningsprincippet 

3.    Find en afgørelse på Datatilsynets hjemmeside, som vedrører behandling af enten §§ 6, 7 eller 8 oplysninger. Redegør kort for hvad afgørelsen handler om, og hvilke elementer, som Datatilsynet har lagt vægt på ud fra de principper, vi har gennemgået. 

Vedr. en sag hos Boliga

K vil gerne have fjernet sine oplysninger fra Boligas hjemmeside, da disse indeholder informationer om hans ejendom i form af liggetid og udbudspris. K mener disse er følsomme oplysninger om hans ejendom. Han klager til datatilsynet over Boligas oplysninger til offentlig brug, da han mener det krænker privatlivets fred.

Afgørelsen:

Det er Datatilsynets vurdering, at K ikke har angivet tilstrækkelig vægtige grunde vedrørende K’s situation, der taler for, at K’s anmodning om sletning skal imødekommes.

Datatilsynet har ved vurderingen heraf bl.a. lagt vægt på, at det fremgår af Boliga ApS´ arkiv, at den angivne udbudspris ikke skal ses som et udtryk for boligens nuværende værdi, og at en lang liggetid ikke nødvendigvis er udtryk for, at der er noget i vejen med den pågældende ejendom.

Datatilsynet foretager sig herefter ikke yderligere, og betragter sagen som afsluttet.

Kopi af dette brev er dags dato sendt til Boliga ApS ved A til orientering.

Links til ovenstående:

https://www.datatilsynet.dk/afgoerelser/afgoerelsen/artikel/behandling-af-personoplysninger-paa-boligadk/

http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/beu/spm/98/svar/1286053/1579121/index.htm

Referenceliste: 

Bekendtgørelse af forvaltningsloven, LBK nr.433 af 22/04/2014 

Høilund, Dorthe(2015). Persondataloven, En indføring. Hans Reitzels Forlag

Offentlighedsloven, LOV nr 606 af 12/06/2013 Gældende

Persondataloven, LOV nr 429 af 31/05/2000

Retssikkerhedsloven,  LOV nr 442 af 09/06/2004

Opgave 5:

(kommunalret)

 Case:

X-købing Kommune er en mindre kommune på 35.414 indbyggere.

Den politiske styring af arbejdet i X-købing Kommune

Kommunalbestyrelsen i X-købing Kommune består af 27 medlemmer fordelt med 7 politikere fra Borgerlisten, 9 fra Socialdemokraterne, 9 fra Venstre, 1 fra de Konservative og 1 fra Socialistisk Folkeparti. Foruden Økonomiudvalget (med 7 medlemmer) har kommunalbestyrelsen nedsat 7 stående udvalg: Udvalget for beskæftigelse (5 medlemmer), Udvalget for erhverv og kultur (5 medlemmer), Udvalget for teknik og miljø (5 medlemmer), Udvalget for børn og unge (7 medlemmer), Udvalget for social og sundhed (5 medlemmer), Udvalget for omsorg (7 medlemmer) og Udvalget for uddannelse (7 medlemmer).

Økonomiudvalget udarbejder en første balance for næste års budget, og herefter udstikker Økonomiudvalget rammerne for de øvrige udvalgs bidrag til budgettet.

Struktur og kompetencefordeling i Miljø- og naturafdelingen i X-købing Kommune

Miljø- og naturafdelingen hører under miljø- og teknikområdet, som igen er en del af Miljø- og teknikforvaltningen i X-købing Kommune. Lederen af Miljø- og naturafdelingen refererer således til chefen for Miljø- og teknikområdet, der igen refererer til direktøren for Miljø- og teknikforvaltningen.

Afdelingen er opdelt i 2 teams – Team Syd og Team Nord – som tilsammen omfatter 4 sagsbehandlere på miljøområdet, 2 naturvejledere, 3 administrative sagsbehandlere, 2 byplanlæggere, 2 energirådgivere og 4 bygningskonsulenter, der bl.a. varetager ejendomsadministration. Miljø- og naturafdelingens leder varetager bl.a. opgaven som koordinator for samarbejdet mellem afdelingen og dens partnere.

Kommunens Center for Miljø og Energi er en særlig enhed, som er underlagt chefen for Miljø- og teknikområdet. Kommunen har også et Center for Administration og Ejendomme, og der pågår et tæt samarbejde mellem Miljø- og naturafdelingen og centret, der ligeledes refererer til chefen for Miljø- og teknikområdet.

I forbindelse med kommunesammenlægningen blev sagsbehandlernes kompetencer begrænset for at sikre en mere ensartet sagsbehandling. Der har dog været kritik af lange sagsbehandlingstider – navnlig i Team Nord – og tegn på overbelastning hos lederen, hvorfor nogle, men ikke alle kompetencer er blevet ført tilbage til sagsbehandlerne. Dette har dog ikke medført kortere sagsbehandlingstider, og chefen for Miljø- og teknikområdet har for nyligt givet udtryk for, at situationen ikke er tilfredsstillende og har efter­lyst forslag til forbedret indsats.

Miljø- og naturafdelingen samarbejder også med flere forskellige samarbejdspartnere blandt andre fællesrådene, som gør en stor indsats for at varetage de lokale samfunds interesser. En anden samarbejdspartner er Det Grønne Råd, som er med til at fremme dialogen og samarbejdet på naturområdet mellem X-købing Kommune og de organisationer og foreninger, som har særlig interesse i beskyttelse, benyttelse og udvikling af naturen og det grønne.

Det ses af kommunens hjemmeside, at politikerne ønsker at signalere, at kommunen ikke er en bureaukratisk og selvhøjtidelig kommune, men at såvel politikere som medarbejdere er imødekommende, og at borgernes afstand til kommunen er kort. Man kan således læse, at både kommunalbestyrelse og ansatte vil arbejde for, at borgerne får den bedst mulige service, selv om det ikke er nogen let opgave, fordi det økonomiske råderum er begrænset. Derfor er kommunen åben over for nye og kreative måder at løse opgaverne på – gerne i samarbejde med borgerne.

Rita Rytter

Rita Rytter er endnu engang rokeret i X-købing Kommune, denne gang som sagsbehandler i Miljø- og naturafdelingen. Arbejdet i Socialforvaltningen var ikke rigtig noget for hende.

Under en påskefrokost, hvor vennerne Åse og Benny deltager, falder samtalen på naboen til Åse og Benny. De er trætte af naboen, som de ikke omtaler i særligt pæne vendinger.

Den omtalte nabo har et lille privat autoværksted, hvor der arbejdes i døgndrift selv i weekenden. Der er altid projektørlys tændt, og der er en konstant larm. Familien bor på ejendommen, og den består af mor, far og 2 børn. Desuden er der en voksen søn, Jimmy, som arbejder på stedet. Der står biler og containere overalt på ejendommen, tønder, dæk, batterier og alt muligt andet står stakket op overalt. Åse og Benny mener bestemt, at grunden må være forurenet.

Rita synes, det lyder mistænkeligt og beslutter sig for at undersøge sagen nærmere. Hun er jo trods alt ansat i Miljø- og naturafdelingen, og det må jo være i kommunens interesse, at der er styr på tingene, så kommunen ikke pludselig står med en sag, som kan trække trælse overskrifter i medierne.

Da hun møder på arbejde efter påske, trækker hun derfor et elektronisk journalprint over hvilke sagsakter, der findes i kommunens system omkring familien for lige at danne sig et overblik. Ud over tilladelserne til at føre erhvervsvirksomhed på grunden er der nogle sagsakter omkring miljøgodkendelser i forbindelse med virksomheden. Rita kan af journalen på sagen også se, at kommunen har sat automekanikeren under særlig observation, idet der er begrundet mistanke om, at grunden er forurenet. Man kan desuden ikke udelukke, at forureningen har spredt sig til de omkringliggende grunde, idet der er fyret med spildolie i værkstedets fyr samt sandblæst genstande udenfor med risiko for spredning af tungmetaller til de nærliggende jorder. Ligeledes har kommunen automekanikeren mistænkt for at være skyld i de vandløbsforureninger, der har været med både spildolie og opløsningsmidler gennem en årrække, men man har af ressourcemæssige hensyn valgt ikke at belaste Miljø- og naturafdelingens budget med dyre prøver. Der er heller ikke foretaget jordprøver, hverken ved virksomheden eller nærliggende jorder. Rita kan af sagen se, at man har forholdt sig bevidst passiv, idet man frygter en ikke uvæsentlig omkostning på det kommunale budget, såfremt man går mere aktivt ind i sagen.

Rita er målløs og skynder sig at ringe til Åse og Benny. Hun fortæller dem om oplysningerne, og at de risikerer at sidde med en kæmpe udgift til rensning af deres jord og råder dem til at sælge deres hus hurtigst muligt, inden kommunen måske laver en jordbundsundersøgelse. Hun lover at sende papirerne til dem, så de selv kan se, hvad der står.

Benny er meget vred og mener ikke, det kan være rigtigt, at kommunen bare forholder sig passivt til miljømæssig forurening. Han mener, at de må have en forpligtelse til at tage miljøsager alvorligt. Han klager derfor til statsforvaltningen over kommunens passivitet og vedlægger de papirer, som han har fået fra Rita omkring automekanikeren.

Spørgsmål:

1.       Redegør for de lovgivningsmæssige krav, der er til et økonomiudvalg i en kommune.

-          Økonomiudvalgets opgaver er fastlagt af styrelsesloven (Henrichsen, 2015, s.53)

-          J.f. § 18. stk. 2 i lovbekendtgørelse om kommunernes styrelse(herefter kaldet KSL) Har økonomiudvalget opsyn med de økonomiske og administrative forhold inden for samtlige administrationsområder i kommunen. Desuden som krav, står der at udvalgets erklæring, skal indhentes i enhver sag, inden sagen forelægges kommunalbestyrelsen til beslutning.

-          Økonomiudvalgets lovformelige krav henvises til KSL §21 - med til embedet følger pligter og varetagelse af opgaver relateret til udførelsen af udvalgets specifikke opgaver og interesser.

-       Økonomiudvalget indbærer krav til ansættelsesforhold, som udelukker følgende: §29 stk. 3 - a, b og c

2.       Hvordan er medlemmerne til økonomiudvalget og de stående udvalg i X-købing Kommune valgt, og hvad er deres ansvarsområder, hvis kommunen har almindeligt udvalgsstyre?

-          Efter styrelsesloven skal der nedsættes et økonomiudvalg og mindst et stående udvalg, i det alle kommunale anliggender skal være henlagt til at disse udvalg. Det vil sige at hvert udvalg varetager den gældende policy-sektor, som udvalget er nedsat til at varetage. (Henrichsen, 2015, s.46)

-          Medlemmerne af de pågældende udvalg, vælges af og blandt kommunalbestyrelsens medlemmer.

-          Borgmesteren er “født” som formand for økonomiudvalget. Han er den øverste leder inden for den daglige ledelse af den kommunale administration.

-          Valgperioden er fastsat til 4 år.
 

3.       Redegør for, hvad der ligger i “kommunalfuldmagten”

-       Kommunalfuldmagten er en uskreven ret som afgiver som udgangspunkt, alene hjemmel for  varetagelse af opgaver af “faktisk præget karakter”. Kommunerne kan dermed ikke foretage retlig regulering i lokalsamfundets forhold. ( Henrichsen, 2015, s.32)
 Kommunalfuldmagten bunder i de  tre nedenstående principper:

Indgrebsprincippet: Princip afskærer kommunerne for at foretage indgreb i borgernes ved konkret eller generel retlig regulering. Hertil afskærer princippet kommunerne fra at foretage dispositioner som gør indgreb i fri omsættelig af ejendom,varer og tjeneste mv. Dog hindre det ikke  en etablering af forsyningsvirksomheder, som ikke har et kommercielt formål for øje.

Lokalitetsprincippet: Betyder at kommunen er begrænset overfor andre myndigheder både statsligt og kommunalt - initiativretten er begrænset til opgave der kan varetages inden for kommunens egne grænser.

Samfundsnytteprincippet: Kommunerne må ikke agere og støtte partipolitisk, dvs børnehjem, efterskoler, idrætsforeninger osv. (ikke-kommercielle), må støttes. Dette princip støttes af indgrebsprincippet.

4.       Hvilken rolle spiller statsforvaltningen i forhold til kommunerne, og har Benny krav på, at de behandler hans klage?

-          Jf. Forvaltningslovens § 7 stk. 2(herefter kaldet fvl), skal Statsforvaltningen sende sagen videre (inden for rette tid) her til Miljø og Teknikforvaltningen - fordi her ikke er tale om en klage på en afgørelse. 

-          Benny har ikke krav på, at statsforvaltningen behandler hans klage, men han har krav på at Miljø og Teknikforvaltningen behandler hans klage.

-          Klagen kan erklæres ugyldig da Benny har nogle oplysninger som han er kommet uretmæssigt i besiddelse af, da han ikke er part i sagen jf. fvl. § 12, stk. 2

5.       Hvilke forvaltningsretlige problemstillinger giver casen i øvrigt anledning til?

-          Rita er inhabil jf. fvl§ 3, stk. 1, pkt. 1 og stk. 3. Da hun har en personlig relation til én af de involverede parter.

-          Rita bryder den tavshedspligt hun har i sit embede jf. fvl. § 27, stk. 1, pkt. 1. Da hun udleverer oplysninger/dokumenter vedrørende en sag, til private borgere.

-          Derudover er det dårlig forvaltningsskik at hun “blander” sig i sagen, da hun som sådan ikke har modtaget en officiel klage, men derimod handler ud fra egen interesse.

-          Men Rita kan som en god forvalter opfordre Åse og Benny til at klage over deres nabo, men hun må ikke give dem oplysninger fra sagen.

-          Jf. fvl § 9, stk. 1 er det kun dem der har part i sagen der kan søge om aktindsigt i en sag, der behandles i kommunen. Rita må ikke give Åse og Benny aktindsigt i sagen om deres nabo, og de kan heller ikke på nuværende tidspunkt søge om aktindsigt i den.

-          Udover disse ovenstående problemstillinger vil vi også her nævne offentlighedslovens § 13, stk. 1 om notatpligt(herefter kaldet ofl), hun skal notere ned hvad det er hun får at vide af Åse og Benny inden hun undersøger yderligere på sagen.

-          Vi mener at Rita bør tage notat jf. ofl § 13, stk. 1, hvor hun derefter skal gå til sin leder for at gøre opmærksom på sin inhabilitet. Herefter kan lederen beslutte hvad der skal ske i sagen.

-          Hvis man betragter Ritas handlinger for at være “at snage”: Hun må ikke snage i en sag - hun må heller ikke snage/anskaffe oplysninger end hun har brug for. (Bekendtgørelse af Forvaltningsloven § 32, herefter kaldet fvl.) Officialprincippet her er til for at beskytte borgeren. Rita læser en sag, som ligger på en kollegas bord, hvilket betyder at sagen ikke er undersøgt til bunds af Rita, hun ved ikke hvilke oplysninger kollegaen har på borgeren.(Persondatalovens § 5)